Vores farvesyn er en ret forunderlig ting. Livet er jo fyldt med farver, men ikke opfatter farverne på samme måde. Farveblindhed og rød/grøn-farvesvaghed er udbredte synsproblemer.
Det menneskelige øjes nethinde består af to slags sanseceller: Stave og tapper. Stave hjælper os primært med at se lyse og mørke kontraster, mens tapper er ansvarlige for farvesyn. Personer med normalt syn har tre forskellige slags tapper. Hver af dem er ansvarlige for hver deres farveudvalg, L-tapper for rød, S-tapper for blå og M-tapper for grøn. L, S og M henviser til farvespektrummets område, som er dækket af bestemte tapper: L står for “lange” bølgelængder”, S for “korte” (“short”) bølgelængder og M for “mellem” bølgelængder. Bølgelængden i det lys, som kommer ind i øjet, stimulerer farvepigmentet i tapperne, som derved udløser forskellige farvereaktioner i hjernen. Hvis en taptype ikke fungerer korrekt eller slet ikke fungerer, begrænser dette personens evne til at opfatte farver, hvilket forårsager farvesvaghed eller farveblindhed.
At være helt farveblid – altså slet ikke at kunne se farver – er sjældent. Farvesvaghed – og specielt rød/grøn-farvesvaghed – er derimod et udbredt synsproblem, som påvirker mange mennesker verden over. En rød/grøn-farvesvaghed vil begrænse personens evne til at opfatte de røde og grønne farver, da L og M tapperne i deres øjne ikke fungerer korrekt. De røde og grønne nuancer bliver derfor sværere at skelne fra hinanden.
Men er det et problem? Kunne man måske spørge sig selv. Ikke nødvendigvis. Mange personer med arvelige farveopfattelsesproblemer bemærker ofte først dette efter mange år med lidelsen. Men for nogen – også børn – spiller det en væsentlig rolle i deres hverdag. Det kan give udfordringer i forhold til både skolearbejdet og kreative opgaver, der kræver at man kan skelne mellem de røde og grønne farver. Mange matematikopgaver i de mindre klasser er f.eks. bygget op omkring farverne rød, gul og grøn, der for et barn med rød/grøn-farvesvaghed er nærmest umulige at skelne fra hinanden – med mindre der virkelig er knald på farverne, og selv her kan det være svært.
Ligeledes kan et svagt farvesyn sætte begrænsninger for fremtidige erhverv, som kræver en præcis kategorisering af farver. Det gælder for politiet, malere, CAD-professionelle, tandlæger, elektrikere og kemiske laboratorieassistenter. Et perfekt farvesyn er også nødvendigt i mange kunstneriske fag samt design-og modeindustrien. Derfor kræver mange professioner, som f.eks. transportbranchen, at kandidater tager en farveblindhedstest. Fremtidige piloter skal også bevise, at de ikke er farveblinde, og det samme skal man, hvis man tager et speedbådskørekort.
På nuværende tidspunkt er der ingen behandling for farveblindhed eller farvesvaghed. Men særlige briller gør det muligt at ændre farvekontrasten, så synet bliver mere behageligt i visse situationer. Briller med røde glas kan hjælpe personer, som er farveblinde eller personer med lysfølsomhed ved at reducere reflekser mere effektivt end almindelige brilleglas eller solbriller. På den måde øges kontrasterne mellem de røde og grønne farver, som derved bliver lettere at skelne fra hinanden.
