Briller fra Caroline Abram

Caroline Abrams briller er utrolig feminine, elegante og helt med på moden.

Der sker meget indenfor brilleverdenen for børn. Der er kommet en meget klar og tydelig holdning i takt med, at flere og flere børn bruger briller.

Briller er ikke længere noget, der skal gemmes væk.  Nej briller er noget, der skal vises frem.

Briller til børn er – ligesom alt andet til børn – blevet en del af vores farverige univers. Brillerne skal have former og farver.

I øjeblikket er trenden, at briller skal være store. Ikke helt så store som i 70’erne, men alligevel så store at de kan ses og fylder i ansigtet. Formene er firkantede, ottekantede, runde med kanter, facetslebne og flerfarvede og meget mere.

Det er ofte nemt for børnene at finde frem til hvilken brille, de gerne vil have. De vælger intuitivt og ud fra, hvad de godt kan lide.

Her kan forældrene til start i udvælgelsesprocessen godt være lidt forudindtagede og tænke tilbage på synet på briller fra deres barndomstid.

Til trods for det, er det dejligt at se, når forældrene lader deres barn have den endelige beslutning.

Når vores brillebørn forlader butikken med deres briller på, er det med stolthed, glæde og sommerfugle i maven. En ny ting i deres liv er jo netop sket – de har fået briller og kan nu pludselig se.