Som forældre til et barn med briller, kender I til de mange konsultationer familien skal til hos øjenlægen. Som voksne ved vi godt, at det at måle synet (på synstavlen) er sværere, når det gælder børn. Her kan usikre resultater nemt gøre nye besøg nødvendig. Så er der også det med øjendrypning, det er nødvendigt og antallet af besøg hos øjenlægen stiger igen. Mange har svært ved at forstå forskellen på synsmåling og øjenmåling for synsfejl; synet måles på en tavle og synsfejlen måles på dryppede øjne med et instrument.

Udfra øjenmålingen skrives en brillerecept hvor synsfejlen lægges ind i brilleglassene. Og når I kommer til øjenlæge næste gang, tages en ny synsprøve med den nye brille på. Denne synsprøve tages for at sikre, at de målte synsfejl var korrekte, men også for at undersøge, om glassene har den styrke som øjenlægen skrev på recepten; der kan jo ske fejl, herunder forbytning af glas o.a. Besøget er altså en slags realitetstjek på hvor godt samarbejdet mellem barnets øjne og brillen er.

Som øjenlæge synes jeg, at børnesynsprøver er meget givende, dels at det at gøre situationen så tryg, at barnet gerne vil medvirke, selvom selv små børn også kan få præstationsangst. Når de, senere i forløbet, er blevet trygge og vante, er det sjovt at opleve børn som kommer gående foran forældrene med en sikker mine og klar til ‘jobbet’. Eller når de selv tager en slikkepind i skabet, “for det plejer jeg jo”. Figurerne på synstavlen får nogle gange et ‘tvist’ og et hus blir’ tit til fx. “en hytte” eller et “sindssygt lille hus”. Andre gange kommer der pludselig en ny figur på tavlen; een vi ikke anede fandtes på tavlen og som aldrig har været der før !