Specielt for Brillebørn

Vores koncept med egen øjenlæge

Bjornehovedv2

VI ER MERE END BARE EN OPTIKER. VI HAR OGSÅ DEN LÆGEFAGLIGE DEL MED. HOS OS ER KONTAKTEN TIL ØJENLÆGEN KUN 5 MINUTTER GÅGANG VÆK.

1. Vi tilbyder abonnement på alle vores børnebriller. Du bestemmer selv om det skal være for 12, 24 eller 36 måneder. Ingen udbetaling, renter eller gebyr. Her samarbejder vi med Nordea Finas.

2. Brillebørn er KUN for børn; alt fra butikkens indretning til produkter, er til børn. Her er vi i løbende udvikling, så denne side af konceptet konstant udvikles.

3. Brillebørn har et meget større udvalg af brillebrands målrettet til børn; du har simpelthen en større chance for at finde den brille, der passer allerbedst og du vil også finde brands, som er helt i front, når det kommer til nyudvikling af børnebriller.

4. Brillebørn kan formidle en kvik-tid hos Øjenlægen Vestergade 58, hvis ikke I har en øjenlæge i forvejen. Det er en øjenlæge, som skal beslutte, hvilke styrker der skal i brilleglassene (0-10 år).

5. Hvis I ønsker det, kan vi koordinere besøgene hos øjenlæge og Brillebørn, sådan at øjenlæge-undersøgelse og brillekøb kan gøres samme dag, ja indenfor nogle få timer.

6. Brillebørn har egen slibemaskine, så vi sliber selv vores glas til børnebrillerne. Det gælder for styrker op til ca. +4 og ned til -2. Det betyder, at vi kan lave en brille færdig på ca. en time med mindre, det er special glas dit barn skal have i brillen. Her vil levering af råglassene vare ca. 3 arbejdsdage.

7. Brillebørn bruger ZEISS brilleglas, fordi det betyder, at vi kan tilbyde glas i højeste kvalitet helt fra ‘basisglas’ til de dyrere ‘tilvalgsglas’ med ekstra egenskaber. Fælles for alle glas er, at de er letvægt, har UV-beskyttelse, anti-refleks, smudsafvisning og stor brudstyrke (sikkerhed).

Et tilvalg er f.eks. Duravision Platinum (glasbehandling) som giver endnu hårdere glasoverflader og endnu færre reflekser i glassene, og lidt nemmere rengøring af dem.

Et andet tilvalg er Duravision BlueProtect der blokerer for det blåviolette lys fra computere, TV, tablets og mobiltelefoner, og på den måde er BlueProtect med til at beskytte børn mod evt. overstimulering og søvnbesvær.

Alle briller kan også fås som solbrille, og også med diverse tilvalg for glassene.

8. Brillebørn dækker 50% af prisen for en erstatningsbrille indenfor 1 år (ved ødelagt brille). Vi erstatter brilleglas helt indenfor tre måneder, hvis f.eks. styrken på recepten var behæftet med fejl.

9. Brillebørns optikerpersonale har erfaring fra arbejde hos øjenlæger, så vi er ekstra godt rustede til at tage os af dit barn.

10. Når først dit barn er brillekunde ved os, er der 20 procent rabat på alle efterfølgende glas, der ligger efter 1 års garantien, samt solbrilleglas, sportsglas mm.

Vi vil gerne stå forrest for børnenes skyld, så har du forslag til, hvordan vi kan forbedre vores service til børn og deres familier, så send os dit forslag på vores mail.