Børne øjenlægeundersøgelse i Århus

Det er en god idé at være opmærksom på dit barns syn, da børn ofte ikke selv lægger mærke til, hvis de ser dårligt. Overvej en synstest, hvis du oplever følgende:

Tegn i hverdagen: Barnet kniber øjnene sammen, har svært ved at se tavlen i skolen, eller holder bøger og skærme meget tæt på ansigtet.

Fysiske gener: Barnet klager over hyppig hovedpine eller har svært ved at koncentrere sig i længere tid.

Synlige symptomer: Barnet skeler, gnider sig meget i øjnene eller har usædvanlige øjenbevægelser.

Arvelighed: Der er kendte øjensygdomme i familien, som også kan ramme børn.

Tidlig indsats gør en forskel
Selvom dit barn ikke selv klager, er de rutinemæssige undersøgelser hos egen læge vigtige for at fange eventuelle problemer tidligt. Ved mistanke om synsbesvær vil jeres læge eller sundhedsplejerske henvise til en øjenlæge.

Det er afgørende at opdage tilstande som myopi (nearsynethed), langsynethed og bygningsfejl tidligt, så barnets udvikling og indlæring ikke påvirkes negativt

Børn ser ikke nødvendigvis verden som voksne – og de ved ikke, hvad “godt syn” er. Derfor opdager man ofte ikke synsfejl uden en test. Denne laves som udgangspunkt af sundhedsplejerske eller egen læge.

Børn helt ned til spædbarnsalderen kan have en øjensygdom, som kræver et besøg ved øjenlægen. Alle børn mellem 0-10 år skal altså først til øjenlægen efter en brillerecept.  

Det kan være nedsat syn, skelen, allergi, røde øjne eller måske en mere sjælden øjensygdom, der er årsag til besøget. Ved øjenlægen vil der blive lavet forskellige øjenundersøgelser, og synet vil blive målt. 

I de tilfælde, hvor der er et brillebehov vil barnet få udmålt en brillerecept og vil derefter blive fulgt af øjenlægen, indtil det er fyldt 10 år. Øjenlægen vil holde øje med, hvor mange procent dit barn ser med sine briller og hvornår brillerecepten skal ændres.

Med brillerecepten i hånden kommer I til butikken, og nu kan vi sammen med jeres barn finde lige præcis de briller, som både passer til jeres barn og som jeres barn og I kan lide. Vores erfaring er, at når jeres barn selv er med til at vælge brillerne og synes de er smarte, så bliver det ikke et problem for dem at gå med dem. 

Vores øjenlæge, Claus Shah-Jørgensen laver synstest af børn, uanset om det er tumling, børnehavebarn eller skolebarn.

Vi har et tæt samarbejde med Øjenlægen Vestergade 58, og kan tilbyder jer:

• Kvik-tid: Vi formidler hurtig tid hos Øjenlægen i Vestergade 58.

• Samlet forløb: Vi kan koordinere besøgene, så undersøgelse og brillekøb klares på samme dag – ofte inden for få timer.

• Ekspertise: Vores optikerpersonale har erfaring fra arbejde hos øjenlæger, hvilket giver en ekstra tryghed i behandlingen af dit barn.

Har dit barn brug for briller? Spring ventetiden over og book tid til en privat børne øjenlægeundersøgelse.
Pris 1.250 kr.

Er der arvelige øjensygdomme i familien eller er der en mistanke om en øjensygdom vil vores øjenlæge undersøge det.

Nærsynethed er genetisk betinget og er en eller begge forældre nærsynede bør man regelmæssigt undersøge sit barn for dette. 

Langsynethed skyldes et relativt ‘for lille’ øje. Det korte øje skal kompensere, sådan at øjets linse er på overarbejde især når barnet kigger på noget der er tæt på.

Afhængigt af graden af langsynethed, kan barnet godt kompensere, dvs. se skarpt, men ikke i længere perioder, og jo ældre barnet er, desto sværere er det for øjet og så kan det give hovedpine og hoppende bogstaver ved læsning.

Det er normalt at være født langsynet (ca. +1.5), og når øjet vokser, som hele kroppen gør, går øjet mod 0. Langsynethed over det normale ‘behandles’ med +glas. Langsynethed har ikke tendens til forværring gennem livet, selv om små spring opad kan ses hos børn.

Nærsynethed skyldes et relativt ‘for stort’ øje. Det lange øje kan ikke kompensere, så på afstand er alting sløret, men tæt på er det meste skarpt, selvfølgelig afhængigt af graden af nærsynethed.

Kun få børn er født nærsynede, men det sker, og ofte er forældrene så også født nærsynede. Det er mest almindeligt, at man opdager nærsynethed hos børn i skolealderen, den klassiske historie om barnet der ikke kan se hvad læreren skriver på tavlen, handler oftest om nærsynethed.

Nærsynethed forværres ofte op gennem livet og værdierne kan, hos nogle nå over -10, heldigvis er det ikke så almindeligt, men i disse tider, med meget nærarbejde (iPad, mobil, PC og TV) og relativt for meget indeliv (mangler mere dagslys), ser vi, at børns nærsynethed stiger for hurtigt og for meget.

Det kan, til en vis grad modarbejdes/behandles med mindre nærarbejde, mere dagslys og specielle briller/kontaktlinser og specielle øjendråber.

Bygningsfejl er geometriske uperfektheder i hornhindens eller linsens anatomi som medfører uskarpt syn; selvfølglig er graden af denne afhængig af bygningsfejlens størrelse.

Små bygningsfejl ligger fra 0.25 til 1.00 og de kan være synsbetydende. Store bygningsfejl er omkring 2.00 og højere. Nogle børn kan vokse sig fra bygningsfejlen (mindske den).

Bygningsfejl tillægges ofte, af forældre eller endog optikere, en særlig betydning, hvilket de slet ikke behøver have ; tænk på om du synes din hud eller dine fingre er perfekte, nej vel. Det her er biologi.

Hos helt små børn er det vanskeligt at bedømme om små bygningsfejl bør rettes i brillen; jeg retter dem altid med, store som små, for der er ingen bagdele ved det og brilleglassene koster det samme , med eller uden rettelse for bygningsfejl.

En bygningsfejl har en vinkel hvor den er størst. Den måler øjenlægen og skriver i brillerecepten. Bygningsfejl kan man godt have sammen med enten langsynethed eller nærsynethed.

Skelen er når øjnene ikke peger samme vej. De ser ikke på det samme. Børn kan skele indad, udad, opad og nedad og nogle mere sjældne skeletyper er en kombination. Børn kan derudover skele med et øje eller med begge øjne.

Der er flere årsager til skelen når man taler om det som et fænomen, men hos det enkelte barn er der ofte blot en.Den mest almindelige skelen er indadskelen med eet øje, og den kan skyldes langsynethed som er asymmetrisk fx. +5 på det ene øje og +2 på det andet.

Det er øjet med den største +værdi der skelen indad. Hvis +5 øjet skal se skarpt så skal øjet arbejde hårdere i dette øje, og da denne proces er knyttet til indaddrejning, skeler øjet ind mod næsen, mens det mere normale +2 øje ser ligeud.

Efterhånden vil +5 øjet en stor del af tiden, måske hele tiden, være indaddrejet og øjets synsbidrag som sendes til hjernen, er af meget lav værdi, faktisk slører dette øjes ‘billeder’ for det samlede billede og derfor skruer hjernen ned for synet derfra.

Det er en tilstand vil kalder et dovent øje. Det dovne består altså i dårligt syn på øjet og det er definitionen. Det er ikke at øjet skeler, hænger eller lign. Denne skelen reagerer oftest rigtig godt hvis barnet får en brille på.

Øjet der skeler retter sig nu op, da det ikke længere skal kæmpe så hårdt for at fokusere. Nethinden i øjet opdager nu, at den kan få skarpe billeder og den genoptager samarbejdet med hjernen. Udadskelen er tit associeret til lidt nærsynethed, og retter sig også ofte pænt med den rigtige brille. Og ja, skelen skal behandles, måske lige undtaget hos meget nyfødte spædbørn, som ikke har god basal kontrol med øjnene endnu.

Skelen hos små og store børn skal ikke ses an, førend en øjenlæge siger det.

Hvis man lader en skelen være ubehandlet, kan følgen være permanent nedsat syn på øjet, altså for resten af livet. En skelen der ikke retter sig med briller, kan næsten altid opereres på plads.