FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Bjornehovedv2

Hvorfor skal nogle børn gå med briller?

Af samme grund, som at nogle voksne skal gå med briller. Dog med den ekstra ting, at briller hjælper børn med at færdigudvikle deres syn. Brillebehovet er opstået pga. langsynethed, nærsynethed, bygningsfejl eller skelen.

Hvad er forskellen på langsynethed og nærsynethed?

Langsynethed skyldes et relativt ‘for lille’ øje. Det korte øje skal kompensere, sådan at øjets linse er på overarbejde især når barnet kigger på noget der er tæt på.

Afhængigt af graden af langsynethed, kan barnet godt kompensere, dvs. se skarpt, men ikke i længere perioder, og jo ældre barnet er, desto sværere er det for øjet og så kan det give hovedpine og hoppende bogstaver ved læsning.

Det er normalt at være født langsynet (ca. +1.5), og når øjet vokser, som hele kroppen gør, går øjet mod 0. Langsynethed over det normale ‘behandles’ med +glas. Langsynethed har ikke tendens til forværring gennem livet, selv om små spring opad kan ses hos børn.

Nærsynethed skyldes et relativt ‘for stort’ øje. Det lange øje kan ikke kompensere, så på afstand er alting sløret, men tæt på er det meste skarpt, selvfølgelig afhængigt af graden af nærsynethed.

Kun få børn er født nærsynede, men det sker, og ofte er forældrene så også født nærsynede. Det er mest almindeligt, at man opdager nærsynethed hos børn i skolealderen, den klassiske historie om barnet der ikke kan se hvad læreren skriver på tavlen, handler oftest om nærsynethed.

Nærsynethed forværres ofte op gennem livet og værdierne kan, hos nogle nå over -10, heldigvis er det ikke så almindeligt, men i disse tider, med meget nærarbejde (iPad, mobil, PC og TV) og relativt for meget indeliv (mangler mere dagslys), ser vi, at børns nærsynethed stiger for hurtigt og for meget.

Det kan, til en vis grad modarbejdes/behandles med mindre nærarbejde, mere dagslys og specielle briller/kontaktlinser og specielle øjendråber.

Hvad er bygningsfejl?

Bygningsfejl er geometriske uperfektheder i hornhindens eller linsens anatomi som medfører uskarpt syn; selvfølglig er graden af denne afhængig af bygningsfejlens størrelse.

Små bygningsfejl ligger fra 0.25 til 1.00 og de kan være synsbetydende. Store bygningsfejl er omkring 2.00 og højere. Nogle børn kan vokse sig fra bygningsfejlen (mindske den).

Bygningsfejl tillægges ofte, af forældre eller endog optikere, en særlig betydning, hvilket de slet ikke behøver have ; tænk på om du synes din hud eller dine fingre er perfekte, nej vel. Det her er biologi.

Hos helt små børn er det vanskeligt at bedømme om små bygningsfejl bør rettes i brillen; jeg retter dem altid med, store som små, for der er ingen bagdele ved det og brilleglassene koster det samme , med eller uden rettelse for bygningsfejl.

En bygningsfejl har en vinkel hvor den er størst. Den måler øjenlægen og skriver i brillerecepten. Bygningsfejl kan man godt have sammen med enten langsynethed eller nærsynethed.

Hvorfor skeler nogle børn og skal skelen behandles?

Skelen er når øjnene ikke peger samme vej. De ser ikke på det samme. Børn kan skele indad, udad, opad og nedad og nogle mere sjældne skeletyper er en kombination. Børn kan derudover skele med et øje eller med begge øjne.

Der er flere årsager til skelen når man taler om det som et fænomen, men hos det enkelte barn er der ofte blot en.Den mest almindelige skelen er indadskelen med eet øje, og den kan skyldes langsynethed som er asymmetrisk fx. +5 på det ene øje og +2 på det andet.

Det er øjet med den største +værdi der skelen indad. Hvis +5 øjet skal se skarpt så skal øjet arbejde hårdere i dette øje, og da denne proces er knyttet til indaddrejning, skeler øjet ind mod næsen, mens det mere normale +2 øje ser ligeud.

Efterhånden vil +5 øjet en stor del af tiden, måske hele tiden, være indaddrejet og øjets synsbidrag som sendes til hjernen, er af meget lav værdi, faktisk slører dette øjes ‘billeder’ for det samlede billede og derfor skruer hjernen ned for synet derfra.

Det er en tilstand vil kalder et dovent øje. Det dovne består altså i dårligt syn på øjet og det er definitionen. Det er ikke at øjet skeler, hænger eller lign. Denne skelen reagerer oftest rigtig godt hvis barnet får en brille på.

Øjet der skeler retter sig nu op, da det ikke længere skal kæmpe så hårdt for at fokusere. Nethinden i øjet opdager nu, at den kan få skarpe billeder og den genoptager samarbejdet med hjernen. Udadskelen er tit associeret til lidt nærsynethed, og retter sig også ofte pænt med den rigtige brille. Og ja, skelen skal behandles, måske lige undtaget hos meget nyfødte spædbørn, som ikke har god basal kontrol med øjnene endnu.

Skelen hos små og store børn skal ikke ses an, førend en øjenlæge siger det.

Hvis man lader en skelen være ubehandlet, kan følgen være permanent nedsat syn på øjet, altså for resten af livet. En skelen der ikke retter sig med briller, kan næsten altid opereres på plads.

Hvorfor skal nogle børn med briller også bruge klap?

Lad os tage den med den samme, man bruger ikke klap for at rette skelen op ! Og man bruger heller ikke klap for at fx. graden af langsynethed skal mindskes så brilleglas-styrkerne mindskes.

Disse to misforståelser er meget almindelige, selv blandt erfarne forældre. Tænk på eksemplet i spørgsmål 4, hvor +5 øjet der er dovent og skeler, nu har fået en brille på.

Øjet skelede pludseligt ikke længere (brillens fortjeneste) fordi det fik mulighed for at se skarpt uden at skulle anstrenge sig alt for meget. Imidlertid var øjet så dovent, at selv med den rigtige brillestyrke, så ser det stadig ikke lige så godt som det andet øje. Derfor skal det trænes. Og det gør man ved at sætte en klap for det gode øje nogle timer hver dag.

Hvor længe det skal stå på, vil vise sig når man har været i gang et stykke tid, men det vil afhænge af hvor dårligt synet er på øjet som udgangspunkt. Et øje der ser måske 20% vil måske skulle trænes i 2 år og et øje der ser 70% måske i et halvt år. Det er forskelligt fra barn til barn.

Men uanset varighed er klaptræning er meget værdifuld gave at give sit barn, for det opnåede syn holder resten af livet. Når børn når enalder på 8-9 år er klaptræning ikke længere nogen nem sag, dvs. resultaterne er væsentlig dårligere; nogle reagerer ikke på behandling længere. Det er et område der stadig forskes i.

Hvorfor kan optikerne ikke måle briller ud til børn?

Børn unden 10 år skal, iflg. Sundhedsloven undersøges af en øjenlæge, hvis der er mistanke om nedsat syn. Derfor, og fordi dårligt syn i nogle få tilfælde skyldes decideret sygdom i øjnene, skal børn undersøges af en øjenlæge. En tredje grund er, at brillestyrken kun kan måles (hos børn) ved brug af øjendråber som optikere ikke har tilladelse tilat anvende.

Det drejer sig om dråber med Cyclogyl som midlertidigt (8 timer) lammer den muskel i øjnene som stiller skarpt. Når man bruger dråben får man øjet i en slags hviletilstand hvor den ‘sande’ styrke kan måles.

Hvis man måler uden dråben, får man helt forkerte styrker som ikke kan bruges til noget. Mange forældre bryder sig ikke om at skulle dryppe deres børn med Cyclogyl fordi det svier i øjnene, og de spørger om ikke øjenlægen godt kan måle uden. Og svaret er desværre, at det kan øjenlægen ikke, fordi øjets biologi er som den er.

Det kan føles som et overgreb, føler nogle forældre, når man bruger sin fysik til at fiksere et barn og drypper det i øjnene mod dets vilje.

Jeg har i min karriere været med til at dryppe mange børn mod deres vilje, men jeg har aldrig oplevet at barnet derefter var vredt på mig, eller ikke ville tale med mig.

Det er min erfaring, at børn hurtigt tilgiver forældre den hændelse. Det er vigtigt for barnets tryghed, at den forælder som skal dryppe det, udstråler sikkerhed og selv er overbevist om vigtigheden, ellers blir’ man utroværdig og så er usikkerheden for alvor på banen.

Det ER vigtigt at få dryppet, både nu og her og for fremtiden. Husk alle kneb gælder, også en tur i legetøjsforretningen eller på McDonalds bagefter.

Barnets syn er sløret i 8 timer efter drypningen, og da der kommer store pupiller, er der også lysfølsomhed.